Renlighedstræning

Mens den lille hvalp er hos opdrætter starter renlighedstræningen, og den forsætter for de fleste når hvalpen flytter til sit nye hjem. 

Renlighedstræningen er vigtig del af opdragelsen, og med de rette metoder, så går det hurtigt.

 

Grundprincipper som har virket for os;
- Når hvalpen har sovet - ud i haven!
- Når hvalpen har spist eller drukket - ud i haven!

- Når hvalpen har leget - ud i haven!


 

Det er vigtigt, at ejer altid er positiv i renlighedstræningen. Gør alt for at forebygge uheld, og skæld aldrig ud. Skæld ud vil blot forlænge processen i at gøre hvalpen renlig, da man gør hvalpen utryg.

Uheld er alene ejerens ansvar, da denne ikke har været opmærksom på hvalpen.

Som huskeregel skal man forvente, at hvalpen skal ud hver 2.-3.time. når den er vågen.

Men det er normalt, at 8 ugers hvalpe urinerer op til en gang i timen, når de er vågne.

Om natten skal man forvente en til to tisse-ture.

Hvalpen kan holde sig længere tid om natten, da den holder sig i ro.

 

Gå med hvalpen ud, og brug den samme dør ud, så hvalpen lærer vejen ud til at besørge. Bliv ude ved hvalpen indtil den besørger og ros den for sin gerning. Ofte bliver hvalpen optaget af dufte eller lyde når den kommer ud, og glemmer helt at få besørget. Så det kræver tålmodighed. Prøv ligeledes ikke at opfordre til leg, men forhold dig passivt indtil hvalpen har besørget og så kan i lege derefter. 

 

Lær at kende hvalpens signaler, når den skal ud. Som regel bliver hvalpen urolig og begynder at snuse rundt. Her skal ejer være hurtig og få hvalpen ud i en fart inden uheldet sker.

Hvis uheldet skulle ske, er det vigtigt at gøre grundigt rent på stedet, så hvalpen ikke kan lugte, den tidligere har besørget på stedet. Dette kan gøre, at hvalpen kan foretrække stedet senere igen. Rengøringsmidler som  er gode midler til at fjerne lugten.

preload spinner